Author Archives: makob

Her og der og der

Vi har haft ret travlt de sidste par uger: Vi har været pÃ¥ en fantastisk ferie til Skotland, og vi har været i Danmark pÃ¥ weekendophold (dog uden en tur nord pÃ¥). Anne Mette skal nok lægge en rejseberetning fra Skotland ud pÃ¥ siden her — hun har været ved at tegne ind pÃ¥ et kort hvor vi har været. Indtil da kan du se billederne fra vores tur her. PÃ¥ søndag skal jeg igen med arbejdet pÃ¥ tur, denne gang til Budapest i Ungarn – jeg kommer hjem weekenden efter. Næste weekend skal Anne Mette ogsÃ¥ afsted, og turen gÃ¥r denne gang til Munchen, hvor hende og Anne La Cour skal besøge Kevin.

Det var lige en hurtig status-opdatering. Som sagt vender AM snart tilbage med lidt mere hyggelæsning om vores Skotlandstur. Indtil da kan du da lige få et billede eller to:

Stills Sækkepibe ved Loch Ness

Irland del 3 – Dublin

Sidste del af vores Irlandstur var Dublin. Efter en god lang køretur tværs igennem landet fra Galway og østover med Dublin gjorde vi et kort smut indenomkring Tullamore… Vi skulle egentlig ikke noget i den by, men som den whiskey-glade læser nok ved findes der en nogenlunde whiskey af samme navn som byen – og ganske rigtigt: Destilleriet ligger lige midt i byen, og det lykkedes os at stoppe for at fÃ¥ et billede… Derefter gik turen hastigt videre pÃ¥ motervej mod Dublin.

Tullamore Distillery

 

Med Fru Garmins hjælp lykkedes det os at finde frem til Hotel Hilton, hvor vi skulle bo den sidste nat. Efter vi havde checket ind pÃ¥ hotellet kørte vi i lufthavnen for at aflevere bilen – det er lettest at komme rundt i byen til fods, og uden bil skal man ikke spekulere pÃ¥ om man nu kan drikke en enkelt Guinness mere… Vi fandt Avis Car Hire Return i lufthavnen og fik afleveret bilen — uden anmærkninger og med en billig benzin-regning (det er billigere at købe benzinen gennem Avis end det er at tanke selv!). Efter vi var kommet af med bilen tog i lufthavnsbussen ind til Dublin centrum.

I Dublin (hvor jeg har været før) fik vi for alfor gavn af vores nyligt indkøbte Guinness-paraply – det stod ned i stænger! 🙁 Vi valgte derfor hurtigst muligt at finde en pub i Temple Bar (et omrÃ¥de, ikke en pub), som er Dublins svar pÃ¥ Jomfru Ane Gade / Red Light District. Temple Bar er dyrt, meget cheesy og alt for turistet, sÃ¥ vi nøjedes med en enkelt Guinness… Derefter gik turen videre for at finde noget at spise. Vi fandt en meget spænende libanesisk restaurent – maden var fantastisk og der var alt, alt for meget. Og sÃ¥ var der mavedans!!! 🙂

Mavedans!

Da vi var færdige pÃ¥ restaurenten gik vi en tur for at slÃ¥ mave og for at finde en pub væk fra Temple Bar hvor man kan sidde i fred og ro og nyde et par herlige Guinness. Vi fandet netop sÃ¥dan en pub, og slog os ned i baren… Efter ganske fÃ¥ minutter faldt vi i snak med to af de lokale (Taekwondo-Anne + kæreste) som var rigtig, rigtig hyggelige. Fyren, som vi desværre har glemt hvad hedder, var ganske underholdende, men han havde ogsÃ¥ været i gang siden kl. 2 om eftermiddagen da England og Irland havde spillet rugby-landskamp (England vandt stort)… Det endte med at vi var de sidste til at forlade stedet – og tog en taxa hjem til hotellet – i ganske godt humør 🙂
Næste morgen stod den pÃ¥ rigtig god (men dyr) morgenmad pÃ¥ Hilton, udchecking og sÃ¥ ellers med rutebil ind mod byen for at lege turister. Busturen ind mod byen tog godt 45 minutter og gav rig mulighed for at se pÃ¥ de (kedelige) forstæder til Dublin… Da vi langt om længe var kommet ind til byen fik vi taget lidt billeder, og sÃ¥ gik turen ellers mod St. James Gate, hvor Guinness bryggeriet ligger. Efter en god lang gÃ¥tur nÃ¥ede vi langt om længe ud til St. James Gate – og kom sÃ¥ til Guinness Storehouse, som er besøgscenteret. Vi havde heldigvis købt og betalt entreen hjemmefra, sÃ¥ vi sprang mindst to køer af mindst 1½ time hver over og blev lukket direkte ind – ganske enkelt fantastisk (og sÃ¥ fik vi endda 10% rabat!). Guinness Storehouse er kæmpe stort og fortæller hele historien om hvordan Arth(ur) Guinness startede bryggeriet i Dublin, hvad øllen bestÃ¥r af, hvordan den brygges, osv. Rigtig interessant! Prikken over i’et pÃ¥ turen var besøget pÃ¥ Gravity Bar, som ligger i toppen af bryggeriet: Som en del af billetten til Storehouse’t fÃ¥r man hver en gratis Guinness i baren. Baren har nok Dublin’s bedste udsigt (360 graders udsigt pÃ¥ 7. etage) og absolut bedste Guinness! Det lykkedes os iøvrigt at fÃ¥ 2 øl hver, da nogle USAnere ikke kunne lide øl med humle og sÃ¥ fik vi en ekstra billet hver 🙂

St. James Gate AM i Gravity Bar Guinness is good for you

Efter Guinness-besøget gik turen tilbage til rutebilen og hotellet, som havde passet på vores bagage mens vi legede turister. Vi ankom lidt senere til hotellet end planlagt (vi havde booket en gratis lufthavnsbus), men Hilton og kundeservice går hånd i hånd så det var ikke noget problem. Vi blev kørt til lufthavnen, vi fik checket os ind og så gik turen ellers hjemad mod England og Cambridge.

Vi var hjemme i Cambridge ved 23-tiden – begge to godt trætte efter en fantastisk mini-ferie i Irland! Vi er begge overbevist om at vi kommer tilbage – men at vi nok vil holde os til vestkysten. Dublin er fin nok, men det er en storby ligesom alle andre storbyer. Cork og Galway var derimod helt fantastiske!

…og sidst men ikke mindst, sÃ¥ er der vores billedgalleri fra Irland her!

Hjemme fra Vegas

SÃ¥ er jeg kommet hjem fra en (arbejdsmæssig) rigtig god tur til Las Vegas, Nevada, USA. FormÃ¥let med turen var at teste det software jeg har arbejdet pÃ¥ de sidste par mÃ¥neder, og det gik rigtig godt (dvs. det virkede). Vi fik selvfølgelig ogsÃ¥ tid til at se lidt af byen, og den er simplethen ganske forfærdiglig! Ikke at man bliver slÃ¥et ned eller noget som helst, men alt er simpelthen alt for overdrevet! Det var rigtig sjovt derovre, og folk vi mødte var venlige og vi hyggede os, men ingen af os kunne lade være med konstant at mÃ¥be over at amerikanerne faktisk tager frivilligt til en sÃ¥ kunstig by for at holde ferie og/eller blive gift eller det der er værre! 🙂

Jeg har lagt mine billeder ind pÃ¥ mit galleri – jeg er ikke helt færdig med at uploade alle billederne, men skal nok skrive igen nÃ¥r de allesammen er der. Klik pÃ¥ et af billederne herunder for at komme ind pÃ¥ galleriet:

Vegas Vegas

Hippiefest hos Simon

SÃ¥ har vi været pÃ¥ den igen – denne gang en kombineret 60/sørøver/fødselsdagsfest hos Simon (en af mine kollegaer) og Suzanne, hans kæreste. Det var meget sjovt at se et typisk engelsk “by-hus”, og at det faktisk er muligt at klemme godt og vel 25 mennesker ind pÃ¥ meget fÃ¥ kvadratmeter.

AM og jeg var selvfølgelig begge fint udklædt til lejligheden: Oppe i en af gÃ¥gaderne ligger der en butik der hedder Party Mania, hvor man kan købe og leje fest/udklædningstøj til enhver lejlighed. Vi synes dog det var lidt for dyrt at leje noget, sÃ¥ vi fandt istedet noget “tøj” i meget kraftige farver, samt nogle John Lennon-agtige solbriller og peace-medaljon. Og sÃ¥ selvfølgelig et sæt bakkenbarder og overskæg til mig! Det blev faktisk ret godt! – Se selv:

Jakob som hippie

Gutten til venstre for mig (dvs. til højre på billedet) er Laurence, som også er en af mine kollegaer (som jeg arbejder sammen med til daglig).

Imperial War Museum, Duxford

Ufatteligt nok skulle der ikke engang den store overtalelse til at lokke AM med til Duxford, som ligger 8 miles syd for Cambridge. Ej, pjat – AM har selv forestlÃ¥et at vi skulle smutte forbi, og det gjorde vi sÃ¥ i søndags. Da der var kø for at komme pÃ¥ M11-motervejen hjalp Fru Garmin os med at finde vej pÃ¥ de smÃ¥ og “sjove” landeveje der er mellem Cambridge og Duxford. Turen tog ca. 10 minutter (da vi først var kommet ud af køen).

Duxford er egentlig en ret kedelig og meget lille by, men i udkanten ligger Imperial War Museum som rummer en af verdens største samlinger af fly fra 1. og 2. verdenskrig, samt en masse ekstra. Som man siger beskriver et billede mere end 1000 ord, så jeg vil klart anbefale at du kigger galleriet fra Duxford igennem (bare følg linket). En kort opsummering af de mere end 50 billeder følger her:

Af de mest specille fly kan nævnes Lockheed Martin’s SR71 Blackbird, som er en af de hurtigste fly nogensinde (over mach 3, dvs. 3 gange lydens hastighed):

SR71 Blackbird

De havde ogsÃ¥ en Concorde – nærmere betegnet Concorde 101 – som man ogsÃ¥ kunne se indefra.

Concorde 101

Der var (selvfølgelig) ogsÃ¥ et væld af Supermarine Spitfire’s, Seafire’s, P51D Mustangs og masser af andre fly fra 2. verdenskrig — alle disse fly har pÃ¥ et eller andet tidspunkt tjent i krigen, og mange af dem har direkte været brugt i kendte missioner (Battle of Britain, Dam Buster, etc).

Spitfire

AM og jeg fik taget en rigtig masse billeder – se hele samlingen her. Det skal iøvrigt siges at vil man besøge IWM-Duxford er det en rigtig god ide at komme i god tid – man kan snildt fÃ¥ 4 timer til at gÃ¥, og vi nÃ¥ede ikke engang at se den sidste hangar inden de lukkede… Det mÃ¥ vente til en anden gang – jeg kunne godt forestille mig at nogle folk fra Danmark var interesseret i at se nærmere pÃ¥ sagerne — ogsÃ¥ selvom det er dyrt at komme ind – næsten 15 pund for voksne (AM er ikke voksen, men studerende :-P)

Enter roundabout!

Titlen på dette indlæg skal vi nok komme ind på senere..

Weekenden stod på den første køretur i vores rullende vidunder (med den talende GPS-dame som co-driver) samt campingtur i omegen af Ipswich. Campingturen var arrangeret af Stephen, en af Jakobs kollegaer fra CSR,og både børn og påhæng var inviteret med.

Fredag sidst pÃ¥ eftermiddagen kørt vi (sammen med 2 af Jakobs kollegaer, Nigel og Laurence) afsted mod det ukendte i hÃ¥b om at GPS-damen kunne lede os den rigtige vej. Det var jo trods alt først gang vi vovede os uden for byskiltet! De første 50 miles gik let og lige ud ad (motor)vejen. Det skal lige siges at det engelske vejnet er lidt anderledes end det danske: Det er ikke altid at den letteste vej mellem to byer er i lige linje, sÃ¥ enten kan man vælge at køre en “lille” omvej ad en større vej, eller man kan køre tværs igennem den engelske countryside og hÃ¥be pÃ¥ det bedste! Efter ca. 70 miles pÃ¥ motervej valgte GPS-damen sÃ¥ det sidste! Hun fik lokket os ud pÃ¥ nogle smÃ¥ snørklede landeveje, hvor hækkene gik helt ud til vejen, sÃ¥ man ikke kunne se hvad der lurede om det næste (meget skarpe) hjørne. Efter godt 20 minutter med en hel del 114 graders højre- og venstre sving, nÃ¥ede vi dog helskindet frem til campingpladsen.

Campingpladsen, som egentlig bare var en stor græsplæne omgivet af træer, var ikke som man kender det fra Danmark. Der var ingen faste pladser, sÃ¥ nÃ¥r først der var betalt, sÃ¥ var der frit valg hvor man ville slÃ¥ sit telt/campingvogn op. Desuden var det tilladt at lave bÃ¥l! Normalt fÃ¥r englænderne meget op i brand- og elsikkerhed (efter designprincippet “big, tough and heavy”), men dette gælder tilsyneladende ikke for campingpladser!

Vi lånte et lille 2 mandstelt af Jakobs kollega, Julia. Et fint lille kuppeltelt, som krævede det stor teltopsætter-spejdermærke! Efter en
lille times besvær fik vi da rejst teltet (det var nu ogsÃ¥ bælg ragende mørkt da vi satte det op…). Det var mÃ¥ske ikke helt efter
grønspættebogen, men op kom det…

Resten af aftenen gik hygge omkring bÃ¥let og “ølsmagning”. Det var rigtig hyggeligt!

Lørdagen stod pÃ¥ sightseeing i høj solskin. Hele flokken blev fordelt i 3 biler og vi kørte afsted mod østkysten. Første stop var Leiston Abbey, resterne af et kloster fra 1200 tallet. Store dele af ruinerne var velbevaret, sÃ¥ man kunne nemt fornemme hvor enorm det havde været. Det var meget imponerende. Derefter kørte vi til Aldeburgh, en lille hyggelig havneby ud til Nordsøen. Ifølge AMs “Turen gÃ¥r til England og Wales”-bog var det en vigtig havnebyen i middelalderen, men havnen er for længst opslugt af havet. Her brugte vi et par timer pÃ¥ at slappe af pÃ¥ stranden. I stedet for sand var stranden dækket af smÃ¥ rund sten. Det er højst sandsynligt for at Nordsøen ikke skal “æde” stranden nÃ¥r det er højvandet. I modsætning til hvad man først havde forestillet sig, var det ikke spor ubehageligt at ligge pÃ¥ – tværtimod. Nogen ville mÃ¥ske endda kalde det wellnes!! Da sulten begyndte at melde sig, gik vi pÃ¥ jagt efter en pub – vi endte pÃ¥ “Crossed Keys”, som serverer lokale specialitetet, dvs. fisk. Vi fik begge to Deep Fried Scampi, som smagte rigtig godt.
Leiston Abbey        Aldeburgh        Cross Keys

Efter middagsmaden tog nogle af os på lidt sightseeing i Aldeburgh, selvom der ikke var voldsomt meget at se på. Efter en times tid tog vi tilbage til campingpladsen (dog med et stop i et supermarked), hvor vi spiste aftensmad, drak et par øller og ellers hyggede os foran lejrbålet.

Søndag omkring middag gik turen hjemad. Da vi skulle have benzin pÃ¥ bilen, og at byens lokale tankstation var nedlagt valgte vi den lidt længere vej, nemlig at følge motorvejen omkring Ipswich. Her fik GPS-damen travlt, for hvis der er noget englændere kan lide, sÃ¥ er det rundkørsler (roundabouts). PÃ¥ turen rundt om Ipswich kunne GPS-damen nærmest ikke sige andet end “Enter roundabout and take 2nd exit!”. Efter 10. gang var man ved at blive lidt træt af rundkørsler! Men GPS-damen blev ved og ved med at snakke om rundkørsler! Det eneste gode ved det var at nu virker det ikke unormalt at køre venstre rundt i en rundkørsel!

Vi landede ved The Belvedere (der hvor vi bor) ved 16-tiden, godt trætte. Det lykkedes os dog bÃ¥de at nÃ¥ en tur i poolen og mint-damp-badet inden aftensmad… Om aftenen faldt vi tidligt i søvn! =)

Billeder fra turen kan ses her

Så kører vi

SÃ¥ fik vi endelig fat pÃ¥ bilen. Efter lidt døje med at Lloyds (min engelske bank) ikke havde modtaget pengene jeg overførte i tirsdags lykkedes det os at købe bilen til den nette sum af 3495 pund via mit Mastercard 🙂 Fra arbejde kan jeg dog se at pengene er gÃ¥et ind – det skete ca. 10 minutter efter jeg fik afslag pÃ¥ mit VISA… NÃ¥, pyt med det. Nu har vi bilen!

Den kører fint, og det gÃ¥r ogsÃ¥ ganske udemærket med at gøre i den gale side af vejen – jeg har kørt fra værkstedet og hjem for at læsse AM af, og kørte derfra pÃ¥ arbejde. GPSen virker ogsÃ¥ rigtig fint, sÃ¥ nu ved man at man skal “turn left in zero point 2 miles”. Hehe… Meget fikst.

NÃ¥ – jeg mÃ¥ tilbage til arbejdet. Der skal nok komme et uddybende referat for vores campingtur til Ipswitch denne weekend…

Jeg er her ogsÃ¥…

Jeg vil da ogsÃ¥ lige kigge forbi bloggen her og sige: Jeg er ogsÃ¥ kommet godt til Cambridge, og arbejdet herovre er meget spændende! Der er selvfølgelig en hel del ting man skal sætte sig ind i først men det var jo ogsÃ¥ forventet. NÃ¥ – tilbage til arbejdet (som pt. bestÃ¥r i at læse op pÃ¥ protokol specifikationer)…